Dybbøl Gruppe

Dybbøl Gruppe

– kernen i Kraftcenter Dybbøl

Om Os

KFUM-Spejderne er tilknyttet den danske folkekirke, hvorfor det er kristendommen, der er den grundlæggende tro hos os, uden at vi er en missionerende forening.

Vores kristne ståsted kommer til udtryk i den måde, vi er sammen på og i de aktiviteter vi laver. Spejdermøderne slutter altid med Spejderbønnen, men spejderne vil også møde andagter og andre former for fortællinger gennem deres spejderliv.

Vi vil gerne give børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden. Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber.

Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel.

Alle vores ledere er frivillige og ulønnede.

Vi er ikke-parti-politisk og byder alle velkommen uanset oprindelse, sociale vilkår eller religion.

Vores formål er at bidrage til, at børn og unge lærer at blive selvstændige, får en demokratisk livsholdning, tager medansvar og realiserer deres fulde potentiale.

Som spejder hilser vi med 3 strakte fingre. Den ene af disse fingre repræsenterer “pligten mod Gud”. De to andre fingre er pligten mod andre mennesker og verden, og pligten mod dig selv. Det gælder ikke blot for KFUM spejderne, men for alle spejdere i hele verden.

Er du nysgerrig på, hvordan vi som gruppe arbejder med vores kristne ståsted, så er du meget velkommen til at kontakt os.

Læs mere om KFUM-spejderne på det tidligere spejdernet.dk – https://kfumspejderne.dk

Nedenfor på kortet kan du se nogenlunde, hvor KFUM Spejderne Dybbøl har deres hytte placeret:

Spejderhytten_Dybbøl_GMAP_2016-07-27_1456

Kontaktperson for hytten er:

Nis M. Thaysen, mail